Vores familiehistorie

Vores families rejse gennem tiden

Tommy's Side
Birthe's Side
Historier
SikoHosting (Webhotel)

Kjeld Jacobsen

Kjeld Jacobsen

Mand 1939 - 2004  (65 år)


 

Slægtshistorie

Slægtshistorie

Vore otte oldeforældre er næsten alle fra 1800 tallets første halvdel og stammer fra vidt forskellige dele af Jylland og Fyn, men deres veje krydses i nærheden af Vamdrup, maske ikke helt p samme tid — vore bedsteforældre har nok ikke kendt hinanden, men maske i nogen grad vidst hvem hinanden var!

Vores farfars far, Jacob Sørensen Pedersen, var født i 1812 i Villebøl/Ravning nær Ribe og overtog fødegården fra sin far omkring 1830. Vores oldemor, Else Cathrine Madsdatter, er fra Lintrup sogn i Slesvig syd for Kongeåen. De flyttede med farfar til Dover i Lintrup sogn, da de gik på aftægt, måske omkring 1880. Oldefar døde i 1903, oldemor var død forinden, allerede i 1894. Farfar blev først gift i en sen alder, i 1900, 45 år gi. med sin husholderske Anna Kirstine Boll fra Skudstrup. De fik fire drenge i løbet af 12 år, inden han døde i 1912 i Foldingbro, hvortil de var flyttet, da han blev syg. Senere købte Anna Søvang i Vamdrup. Her boede allerede flere af hendes familie, bl.a. hendes forældre på aftægt hos Peder Boll på Annasminde siden ca. 1903, nemlig vore oldeforældre: Christian Hansen Bolt fra Skovfogedgaarden i Skudstrup gennem flere generationer, og Ane Kirstine Mortensen fra Folding. Christian Hansen Bolt er født i 1832 som den ældste af 6 børn, heraf en pige. Han fik selv en stor familie på otte børn, heraf vores farmor som den ældste af kun to piger. Den anden pige døde ung. Piger var en mangelvare i den gren af familien, både i tidligere og senere generationer!

Christian Hansen var allerede gift o havde børn, da han deltog i krigen i 1864. Han gik en hædersgave i 1914, 50 aret for sin deltagelse. Den var på 100 kr. årligt, så længe han levede. Han døde samme år! Han har sikkert også haft en hædersmedalje — det kunne man søge om i l87Oerne.

Vores morforældres familie:

De første som kommer til Vamdrup er Jacob og Frederikke, der køber Vamdrupgaard o. 1887. De kom fra København hvor de havde boet nogle få år og sikkert havde fået opbygget en grosserervirksomhed, som er gået så godt, at der blev råd til at købe den temmelig store gård i Vamdrup.

På den tid har de allerede en stor familie — det syvende barn, Sofie, bliver født i 1887 i Vamdrup og der kommer tre mere i de kommende år. Deres ældste barn, Jenny Harriet, døde knap tre år gammel, tilsyneladende ved en ulykke og vores morfar, Thomas er herefter den ældste.

Familien bor på gården tit o. 1903 og inden den bliver solgt, har de givet et stykke jord til byen, som skal blive tit anlægget Frederikkelund som ligger i nærheden af et andet anlæg, Margrethelund på området ned til Bønstrup Sø.

Trap Danmark, 1960 anfører følgende:

Kjeld Jakobsen Side 1 4. december 2001

 

Vamdrupgård (også kaldet Vamdrup Hovgård) er en gl. hovedgård, Ciawes Rutze i Wamdorppe nævnes 1460 og 1473. 0. 1513 blev den vist sa. m. Vamdrup ml. af Ebbe Andersen (Ulfeld) solgt til kong Hans, som s.å. forlenede niøllen til Claus Johansen (Lindenov?), mens gden sen. tilhørte kansler Wolfgang v. Utenhof (død 1542), der 1538 fik fri birkeret til den og solgte den 1539. Hans søn mageskiftede til Frederik II for Trøjborg. Kongen opholdt sig flere gange på V., således 1584 og 1587)

Gården ligger omgivet af lavninger n.f. Vamdrup by. Den gamle hovedbygning, der lå på et voldsted, se ndf. har bl.a. bestået af et to stokværk højt hus m. karnap, mdr, til beboelse for et kgl. jagtselskab, samt forsk. andre bygninger. Det store hus blev nedbrudt efter kgl befaling i 1607 og materialerne ført til Hindsgavl, hvor kongen ville bygge “et godt hus”. Ladegården, der lå udenfor gravene, blev imidlertid sat i stand, og hertil flyttedes beboelsen.. Gården brændte 1694 og 1749.... Bygn. der tidl. var stråtækt, er nu teglhængt; den synes opf. i 1800 tallets første del.

Det anføres endvidere at gården på et tidspunkt indtil 1804 var forenet med østerbygaard. Vamdrupgaard blev solgt til murermester Chr. Jacobsen, Kbh., som i 1889 solgte den videre til gross. Jacob Nielsen, fra hvem den (19 tdr. hartkorn) 1904 for 122.000 kr. kom til J. C. Jacobsen til Drenderup, som frasolgte en del afj orden

I Vamdrupgaards have findes et velbevaret voidsted, bestående af en lav, firesidet borgholm omgivet af grave. Voldstedet synes at stamme fra Renæssancen.

Vamdrup Lystanlæg gennem 25 Aar ved pens. Toldkontrollør A. Thorup-Jensen, udgivet af Grænsesognenes Annonceblad 1918:

I dette lille skrift på 15 sider beskrives, hvordan ideen opstår til først en plantage ved Bønstrup sø, Margrethelund, og dernæst anlægget Frederikkelund.

Vamdrup Station blev åbnet den 1. november 1866 og dermed blev grunden lagt til Vamdrup stationsby, men først i 1893 bragtes det på bane at tilvejebringe et lystanlæg i byens umiddelbare nærhed og væsentlig på initiativ af postmester A. R. Hauerbach.

Det var tanken at tegne aktier for at anlægge plantage på enten en 4 tdr. land stor parcel eller på en 7 tdr, land stor parcel. Der var imidlertid ikke tilstrækkelig tilslutning hertil.

Herefter tilbød hotelejer H. P. Boysen at overlade byen et stykke jord bagved Boysens Hotel og det blev tilplantet i foråret 1894.

Der var imidlertid stor interesse for en plantage ved søen og det fik efter et borgermøde grosserer Jacob Nielsen til at tilbyde at skænke 4 tdr. land af Vamdrupgaards jorder ved Bønstrup Sø til beplantning.

Af statutter for Margrethelund, som fik navn efter hotelejer Boysens hustru, fremgår at et udvalg skal påtage sig vedligeholdelsen og at anlægget til evige tider skal være offentligt. Adgangens sker ved Plantagegade. Vedr. Frederikkelund, opkaldt efter Jacob Nielsens hustru, blev jordstykket overdraget ved en gavekontrakt imellem proprietær J. Nielsen afVamdrupgaard som giver og forskønnelsesselskabet Frederikkelund af Vamdrup som modtager. Gavekontrakten er dateret den 12. december 1893.

Der viste sig imidlertid problemer ved at frigøre grundstykket for de hæftelser, som påvilede Vamdrupgård i forhold til tidligere ejere, det schimmelmannske fideikommis og en forhenværende proprietær. Førstnævnte accepterede efter nogen forhandling, men sidst nævnte ønskede ikke at give samtykke, hverken som selvskyldnerkautionist eller som anden-prioritetshaver i Vamdrupgaard.

11903 solgte Jacob Nielsen gården. 11906 udgik den nævnte proprietær som selvskylderkautionist og samme år kom Jacob Nielsen i besiddelse af hans anden-prioritetsobligation. Efter nogen tøven fra den nye ejers side, blev gavekontrakten så påtegnet nye bemærkninger, hvorefter overdragelsen kunne tinglyses. Der skulle nu skaffes flere midler til beplantning og til et badehus ved søen i 1906.

Badehuset måttte opgives p.g.a. megen hærværk, men der blev bygget en bådebro. Året efter blev der vedtaget en sammenslutning med Margrethelund efter at grosserer Jacob Nielsen umiddelbart forinden var optaget af selskabet som æresmedlem. Det hedder nu samlet Forskønnelsesselskabet Frederikkelund i Vamdrup.

Kjeld Jakobsen Side 2 4. december 2001

 

/mPård (også kaldet Vamdrup Hovgård) er en gi. hovedgård, Clawes Rutze i Wamdorppe nævnes 1460 og 1473. 0. 1513 blev den vist sa. m. Vamdrup ml. af Ebbe Andersen (Ulfeld) solgt til kong Hans, som s.å. forlenede møllen til Claus Johansen (Lindenov?), mens gden sen. tilhørte kansler Wolfgang v. Utenhof (død 1542), der 1538 fik fri birkeret til den og solgte den 1539. Hans søn mageskiftede til Frederik II for Trøjborg. Kongen opholdt sig flere gange på V.,

således 1584 og 1587)

/ Gården ligger omgivet af lavninger n.f. Vamdrup by. Den gamle hovedbygning, der lå på et voldsted, se ndf. har bl.a. bestået af et to stokværk højt hus m. kamap, mdr, til beboelse for et kgl. jagtselskab, samt forsk. andre bygninger. Det

store hus blev nedbrudt efter kgl befaling i 1607 og materialerne ført til Hindsgavl, hvor kongen ville bygge “et godt hus”. Ladegården, der lå udenfor gravene, blev imidlertid sat i stand, og hertil flyttedes beboelsen.. Gården brængte 1694 og 1749.... Bygn. der tidl, var stråtækt, er nu teglhængt; den synes opf. i 1800 tallets første del.

Det anføres endvidere at gården på et tidspunkt indtil 1804 var forenet med Osterbygaard.

Vamdrupgaard blev solgt til murermester Chr. Jacobsen, Kbh., som i 1889 solgte den videre til gross. Jacob Nielsen, fra hvem den (19 tdr. hartkom) 1904 for 122.000 kr. kom til J. C. Jacobsen til Drenderup, som frasolgte en del afjorden I Vamdrupgaards have findes et velbevaret voldsted, bestående af en lav, firesidet borgholm omgivet af grave. Voldstedet synes at stamme fra Renæssancen.

Jacob og Frederikke har truffet hinanden i Aalborg og blev gift i 1874 i Budolfi Domkirke. Han var da udlært købmand i byen; de bosætter sig i Algade og deres fem ældste børn er født her.

Jacob døde i 1922 75 r gl., idet han er født i 1847 i Meilhede, Gøttrup sogn nær Fjerritslev som nr. 2 af fem børn.

Forældrene er Niels Jacobsen og Kirsten Andersdatter, gift med hinanden i 1844. Ved folketælling i 1845 betegnes Niels som grdfæster og daglejer, mens han senere kaldes husmand og tømrer. Han er født i Underline, Lerup sogn tæt ved Jammerbugten. Ved hans død i 1882 bor han p aftægt hos en gårdmand.

Kirsten Andersdatter er født i 1815 p garden Studsgaard i Kettrup sogn som den ældste af 8 søskende, hvoraf i det mindste en rejste til USA.

Mejlhede er såvel en betegnelse for et område som en gård, som ligger p Bygholmvejlevej 382 i Gøttrup Vrimme. Den oplysning har jeg fra Lis Jensen, Fjerritslev, som er en slægtning, jeg har fået kontakt med (hun stammer fra en søster til Anders Christensen Studsgaard, Kirsten Andersdatters far).

Frederikke er født og opvokset i Aalborg og blev omkring 80 r gI. Hun er døbt Rasmine Frederikke Rasmussen i 1853 i Budolfi domkirke. Af kirkebogen kan jeg se, at familien boede i Gravensgade. Folketællingen viser, at det i 1860 er i nr. 118, mens nummeret i 1880 og 1890 er Gravensgade 17. Måske er det samme hus, blot har gaden fået andre numre, idet der ikke findes lave numre ved den tidlige tælling.

Frederikkes forældre er Thomas Rasmussen, som kaldes Felbereder i de første r, senere læderhandler. Måske har de haft en forretning i ejendommen, som de selv ejer. Frederikkes mor er Sophia Dorthea Ryberg, som i 1890 er enke og bor alene i huset p 2. Sal.

Sønnerne Sofus og Karl kaldes henholdsvis Felbereder og Guldsmed. Thomas stammer ifølge folketællingen fra Horsens, hvor jeg fandt to af samme navn omkring 1822-23. Her m man s foretage et valg af den mest sand- synlige. Der er en smule tvivl her, men den anden har et tilnavn, s han er ikke sandsynlig. En ledetrd er opkaldstraditionen, hvorefter ældste søn skal opkaldes efter farfaderen og ældste datter efter farmor eller mormor. Den

Kjeld Jakobsen Side 3 4. december 2001

 

ældste datter er Rasmine, men det næste barn har ikke nogle af navnene, s

/ her m undersøges videre.

/ Hans kone Sophia stammer fra Randers og er født i 1822 som ældste datter af

/ Jeppe Pedersen Ryberg og Fredericke Hansdatter. Heller ikke herfra / gives opkald til sønnerne, mens Rasmine Frederikke jo opkaldes efter såvel

farmor som mormor. Jeppe skulle efter kirkebogen være træskomand i Randers.

Han bliver tidligt enkemand, idet Fredericke dør 40 r gl., da Sophia er 11 r gl. fremgår det af kirkebogen. Hun begraves vist p fattigkirkegrden, maske skulle der betales for at ligge p den almindelige?

Det ser ikke umiddelbart ud til at han gifter sig igen. Han dør 25 r senere i 1858 — der st& lakonisk som dødsrsag: fattigdom. Af folketælling i 1845 fremgår, at der er en daglejer, Jep Ryberg af samme alder, som bor i et baghus i Staldgrdsgade og er født i Hjørring amt. Ved to senere folketællinger bor han ikke der.

Jeg har søgt hans fødsel i Hellum og Hellevad sogne, fordi det opgivne sted, Hellem, ikke findes p kortet, men sporet ender blindt.

Frederickes fødested har jeg heller ikke kunnet finde.

G& vi nu en generation længere tilbage, finder vi, at Thomas’s forældre, som ved hans db hedder Rasmus Thomassen og Petrine Kjestine Høst, i folketællingen kaldes Rasmus Thomsen og Petrine Kjestine Hvit, født i henholdsvis Glud sogn og Skanderborg.

De n&de at f to sønner, Jens i 1820 og Thomas den 9. august 1823, inden de blev trolovet to dage efter barnedben, nemlig den 17. august — og viet den 31. oktober 1823. Rasmus er arbejdsmand og 18 r ældre end Petrine, men hun dør 60 r gI. i 1852 og han nogle måneder efter, samme r som Thomas bliver gift i Aalborg.

Petrines familie har jeg ikke kunnet finde i Skanderborg, men Rasmus Thomassen er døbt 2. pinsedag 1781 i Glud kirke som søn af Thomas Andreasen og Maren Jørgensdatter. Det er deres femte barn, s de kender turen! Jeg vil gætte L at han er opkaldt efter sin oldefar, idet farfaderen (f. i 1702) hedder Andreas Rasmussen.

Thomas er træskomager. 20 r senere kan vi af folketællingen se, at de bor p aftægt hos en datter i Nørby, Glud sogn. De er sikkert blevet boende i deres ejendom, og en svigersøn er flyttet ind.

Her møder vi nok navnet Thomas for første gang.

Sofus Thomas Jakob, vores morfar, er født i Aalborg og er sikkert opkaldt efter sin morfar. Han blev konfirmeret den 2. April 1893 i Vamdrup og fr en bedre bedømmelse end de fleste, nemlig mg+ i kundskab og mg i opførsel.

Thomas og Maren kan have truffet hinanden omkring 1902 eller 1903, da hun

kommer til Vamdrup, 20 r gl. De bliver gift d. 16. Juli 1903 og bliver boende i

byen til Ca. 1918.

Kjeld Jakobsen Side 4 4. december 2001

 

Maren er vokset op hos sine morforældre i Koelbjerg i Vissenbjerg sogn, / da hendes mor, Rasmine Esther Pedersen ikke blev gift med faderen,

/ skomagersvend Hans Peder Nielsen i Koelbjerg.

/ Esther blev siden gift med en bygmester fra Odense, Chri .., og flyttede til Faaborg. Han levede der til 1941, hvor Jytte har fundet ham i kirkebogen p Landsarkivet i Odense. Jeg ved endnu ikke, hvor længe Esther levede.

Her i Koelbjerg mellem Middelfart og Odense, hvor Rasmine Esther blev født, fandtes den først kendte dansker fra Maglemosetiden, en periode efter en klimaændring fra o. 9500 f. Kr., da klimaet ændredes sig fra Istid til tempereret klima.

Museumsinspektør Jørgen Jensen, Nationalmuseet har netop udgivet det første af fire bind om Danmarks oldtid. Den omtales i Politiken d. 20. oktober 2001:

Det er fra denne civilisation, vi har den først kendte dansker. Hun var kvinde og blev fundet i 1941 i en mose ved Koelbjerg nær Vissenbjerg på Fyn. Hun er sandsynligvis druknet, for hun blev fundet på omkring tre meters dybde. Knoglerne kan ved hjælp af den såkaldte kulstof 14-metode dateres til Ca. 8000 f. Kr.

Hvordan så hun så ud? At dømme efter lårbenet var den ca. 25 årige kvinde kun 155 cm høj. Hun have kraftige øjenbrynsbuer, brede kindben og et fremspringende mundparti med stærkt udviklede tyggemuskler og slidte tænder. Hun var kødspiser - og havde haft runde kinder. Men vi kender ikke hendes hårfarve, og vi får aldrig noget at vide om hendes tanker.

Først omkring år 4000 slog agerbruget igennem og skabte en af de største og mest afgørende forandringer i danskernes historie.

Til sammenligning er Grauballemanden dateret til år 55 e. Kr.

og Egtvedpigen til ældre bronzealder 2000-1000 f. Kr.

Lokalarkivet i Vissenbjerg oplyser d. 23/11 2001 at der er tvivl om nævnte gamle danskers køn, idet man afventer en DNA analyse for at få dette fastslået. Nogle knogler har været sendt til Stuttgart, men er blevet borte! Nu prøver Nationalmuseet.

Det oplyses endvidere, at knoglerne fra 1941 blev fundet i en mose af nogle drenge, som smed de fleste knogler på en vogn og senere solgte dem til Benmanden, mens kraniet kom med hjem og stod i spisekammeret, indtil en museumsmand fra Odense kom til. Han fandt flere knogler i mosen og noget tørvemasse, så man har kunnet aldersbestemme dem til at være Nordens ældste knoglefund.

En avisartikel fra 4. september 1966 viser et billede af Rytterskolen i Koelbjerg, som da er 245 år gI. Endnu til 1924 var der skole her, men da den nedlagt og købt af forstander A. .1. Sørensen og hans hustru Maren, som omdannede den til et plejehjem for børn. Fra 1933 fik man kontrakt med Åndssvageforsorgen, hvorefter skolen blev plejehjem for evnesvage, først for piger, men efter Maren Sørensens død evnesvage drenge og mænd. Det blev drevet videre af sønnen, Henry Sørensen fra 1942 til 1960, hvor kontrakten blev opsagt og stedet blev omdannet til ferie- og rekreationshjem.

Rytterskoler blev oprettet af Frederik den 4 med ialt 240 skoler over hele landet. Skolerne blev indviet på kongens 50 års fødselsdag den 11. oktober 1721. Når Koelbjerg fik en rytterskole, skyldtes det, at den nærliggende herregård Grøftebjerg i sin tid var krongods og ryttergods.

Skolen havde over indgangsdøren en sandstenstavle med kongens kronede navnetræk og en latinsk indskrift. Sandstenstavlen fandtes tilsvarende på alle skoler. Den blev i 1925 flyttet til en nybygget skole i Koelbjerg og siden til Vissenbjerg skole, hvor den er muret ind i en væg.

Skolerne skal være nærmere beskrevet i L. Kock: Den danske lands nyskoles historie til 1848. Der var tyve skoler på Fyn, som alle var ens i ydre og indre indretning. Skolen findes ved at køre fra hovedvej 1 gennem Koelbjerg hvor den dukker op på højre side af vejen.

Thomas plejede at drille bedstemor med Vissenbjerg røverne - og det er ganske vist, at der har været nogle engang. Dels i nyere tid: der var en falskmønterbande i nabosognet, Ubberud, under ledelse af uRokkedrejeren med forgreninger til Vissenbjerg, idet sognefoged Mads Madsen som var i pengeforlegenhed, tilbød sin gård til falskmønterværksted. De blev afsløret i 1819 og kom i tugthus.

Men i tidligere århundreder havde der iflg. folkesagnet været røverbander, som bl.a. flere forfattere har digtet videre på.

Kjeld Jakobsen Side 5 4. december 2001

 

Det omtales i en bog af Henning Nielsen: Det fynske Itri, en historisk-topografisk beskrivelse af Vissenbjerg sogn. I romanen 0. T. hentyder H. C. Andersen til fälskmønterbanden ved at kalde stedet en slags “Itri”, som er et sted i det neapolitanske mellem Rom og Neapel, der var kendt for sine røvere.

Esthers far er Peder Christian Christensen, født i 1831 i Faaborg. Ifølge folketælling er han smed og købmand i Koelbjerg, hvortil familien er kommet omkring 1861 og levede resten af deres liv, senest i Tingvad, som måske er navnet på en gård.

Esthers mor er Karen Jensen, født i 1836 i Hundtofte, Stenstrup sogn nord for Svendborg. Jytte har fundet hendes død i 1911.

Der blev født mange børn i hjemmet hos Peder og Karen, men der blev også plads til Esthers barn, da Maren blev født i 1882. Kort forinden var deres næstyngste barn, Maren Kristine, død 3 år gI. og det var da naturligt, at kalde Esthers datter op efter hende, så derfor hedder vores mormor Maren Kristine. Esther er den tredje i børneflokken, født i 1864. Hun blev konfirmeret i 1878, 1. søndag efter påske, på aldersdispensation, da hun ikke var fyldt 14 år. Hun fik en pæn bedømmelse: mg i kundskab mg+ i opførsel.

Oftest var man dengang endnu ældre ved konfirmationen, men måske skulle hun ud at tjene lige efter 1. April, hvor skolen dengang sluttede. Jeg har i hvert fald ikke fundet hende hjemmeboende ved folketællingen i 1880, da flere søskende stadig bor hjemme, blandt disse også storesøsteren Anne Johanne, der også bor hjemme i 1890. Noget tyder på, at Anne Johanne må have været psykisk handicappet, da folketællingen dels nævner, at hun i 1890 er under fattigforsørgelse, dels medtager hende under rubrikken “uden forstandsevner og idioter”, hvilket vel har været den tids udtryk for et psykisk handicap. Hvad der bliver af hende efter den tid, ved vi ikke, men landsbyerne havde nogle gange et “hospital” eller et fattighus.

Peder er som nævnt født i Faaborg i 1831. Hans mor er Anna Johanne Christensdatter, som fødte Peder udenfor ægteskab. Det har været svært at finde hendes aner bagud. Ifølge kirkebogen fik hun barn i Faaborg med fhv. gårdbestyrer Georg Frederik Schott. Kirkebogen skriver ugift fruentimmer — denne måske lidet flatterende betegnelse antyder nogle gange, at en kvinde tidligere har fået et barn.

Jeg fandt umiddelbart ikke Anna Johanne i Faaborg. Hun opholdt sig ifølge folketællingen i 1860 hos sin søn i Koelbjerg, hvor fødestedet var oplyst, men vanskeligt at læse. Der stod også, at hun var gift. Efterhånden som mine evner til at læse gotisk blev forbedret, fandt jeg ud af, at hun måtte være født i Lunde sogn i nærheden af Stenstrup — og ganske rigtigt! Her er hun født og herfra kan man følge hende flytte frem og tilbage mellem Lunde og Faaborg i tilgangs- og afgangslister. Det er sider i kirkebogen — den tids folkeregister — som præsten skulle føre. Her skriver han i 1822: bondepi9e, 18 år, rejst til Svendborg, men jeg finder hende ikke umiddelbart indskrevet i Svendborg. I Faaborg står der således den 1. November 1835: bortrejst til LundeStenstrup sogn, “flere uægte børn”. Hun var i februar 1834 tjenestepige hos en guldsmed på adressen Torvet 62 i Faaborg.

Kjeld Jakobsen Side 6 4. december 2001

I 1837 vender Anna Johanne tilbage til Faaborg — i skudsmlet oplyses, at hun

/ har to uægte børn. Jeg har forgæves søgt efter det ældste af disse to børn,

/ maske har Anna Johanne også boet i Svendborg i sine unge

/ Folketællingen 1840 er desværre bortkommet for flere byer, herunder også Faaborg, s vi kan ikke se, om Anna Johanne bor i byen, men hun er blevet

gift i 1839 med sadelmagersvend Anders Lund Hintzberg, 23 r, begge “tjenende i byen”.

Jeg har ved et tilfælde fundet Anders Hintzberg i Haarby sogn, hvor han bliver udlagt som barnefader til et barn4. december 2001, som en enke fra Ærøskøbing føder i 1851!

Hvad der bliver af Anna Johanne i de kommende r, ved jeg ikke. Kun at hun 56 & gI. bor hos sin søn i 1860 og i øvrigt giver navn til den ældste datter.

Peders far har jeg ikke fundet mere om i Faaborg, men en efterlysning bragte en Georg Frederik Schiøtt for dagen, født også i 1804, i Assens som søn af en branddirektør. Han blev uddannet som købmand og jeg fandt hans bryllup mange r senere i Odense 40 r gI. Men det er usikkert, om det virkelig er den samme mand.

Gr vi en generation tilbage i Lunde sogn, hedder Anna Johannes forældre Christen Jeppesen og Anne Cathrine Ulriksdatter. De er begge fra Høje, en samling huse i sognet. Christen er ifølge folketællingen husmand og daglejer, dvs, ejendommen har været s lille, at htn har måttet supplere indkomsten ved arbejde maske p et af de store godser i nærheden. Christen er selv opvokset i Høje, blev født i 1773 og døde 70 r senere i 1843 — ifølge folketællingen 1840 boede han og Anne Cathrine p aftægt hos deres ældste søn, Jeppe, som sikkert har overtaget ejendommen imellem 1835 og 1840. De blev gift i 1802. Forloverne ved brylluppet underskriver med deres forbogstaver, hvilket kan tolkes sådan, at de ikke havde lært at skrive.

Deres første barn, Anna Johanne, døde kort efter fødslen, s da næste datter bliver født i 1804, opkaldes hun efter traditionen efter hende. Anna var farmoderens navn, Johanne var mormoderens.

Anne Cathrine var født i Svendborg i 1781 og var 81 r gi., da hun døde i hjemmet hos sønnen Jeppe 19 r efter sin mand. Hun betegnes som almisselem og ikke aftægtskone, maske har de været nødt til at søge hjælp hos kommunen.

Fattigdom var der også hos hendes forældre i Svendborg p deres gamle dage. Faderen, Ulrik Larsen Koefoed, havde været gift flere gange. Det ser man af folketællingen i 1787, hvor han er 61 r gl. og betegnes som “postkarl, nu krøbling, fr almisse”. Der er to sønner fra 1. Ægteskab, en skomagersvend og en skrædersvend. Han døde i 1796, da er Anne Cathrine 15 r gI.

Moderen, Johanne Hansdatter, kaldes Spinder. Hun døde i 1811 i Svendborg,

Kjeld Jakobsen Side 7 4. december 2001

 

Jeg har kontakt med en mand (Henry Madsen) i Odense, som nedstammer fra deres 3. Barn, Jeppe Christensen. Han arbejder p at finde endnu ældre slægtled i Svendborg.

Begge Rasmine Esthers forældre kommer fra denne egn, idet hendes mor, Karen Jensen, er født i 1836 i Hundtofte, Stenstrup sogn som datter af Jens Nielsen og Ane Hansdatter. Hun er deres tredje eller fjerde barn. Det er usikkert, fordi de muligvis fik tvillinger som de første, en dreng og en pige, mens de boede i Svendborg. Drengen har jeg ikke kunnet finde siden, og pigen betegnes ved en senere folketælling som “fjollet fra fødslen”, tidens udtryk for et psykisk handicap. Børnene kan jo være født for tidligt eller skadede ved fødslen.

Jens betegnes som husmand og daglejer. Han er født i 1809 p Hundtofte Mark og døde i Løgeskov i 1883. I 1845 boede familien hos hans forældre, Niels Rasmussen og Karen Jensdatter, idet disse st& som husejere. Ane skal være født i Trolleborg, dvs. Brahetrolleborg sogn, men jeg har endnu ikke kunnet spore hende.

Kjeld Jakobsen Side 8 4. december 2001


Media TitleSlægtshistorie
Ejer/KildeKjeld Jakobsen
Knyttet tilKjeld Jacobsen





Webmasters kommentarer

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.