Vores families rejse gennem tiden
Slægtshistorie
Slægtshistorie
Vore otte oldeforældre er næsten alle fra 1800 tallets
første halvdel og stammer fra vidt forskellige dele af Jylland og Fyn, men
deres veje krydses i nærheden af Vamdrup, maske ikke helt p samme tid — vore
bedsteforældre har nok ikke kendt hinanden, men maske i nogen grad vidst hvem
hinanden var!
Vores farfars far, Jacob Sørensen Pedersen, var født i 1812
i Villebøl/Ravning nær Ribe og overtog fødegården fra sin far omkring 1830.
Vores oldemor, Else Cathrine Madsdatter, er fra Lintrup sogn i Slesvig syd for
Kongeåen. De flyttede med farfar til Dover i Lintrup sogn, da de gik på aftægt,
måske omkring 1880. Oldefar døde i 1903, oldemor var død forinden, allerede i
1894. Farfar blev først gift i en sen alder, i 1900, 45 år gi. med sin
husholderske Anna Kirstine Boll fra Skudstrup. De fik fire drenge i løbet af 12
år, inden han døde i 1912 i Foldingbro, hvortil de var flyttet, da han blev
syg. Senere købte Anna Søvang i Vamdrup. Her boede allerede flere af hendes
familie, bl.a. hendes forældre på aftægt hos Peder Boll på Annasminde siden ca.
1903, nemlig vore oldeforældre: Christian Hansen Bolt fra Skovfogedgaarden i
Skudstrup gennem flere generationer, og Ane Kirstine Mortensen fra Folding.
Christian Hansen Bolt er født i 1832 som den ældste af 6 børn, heraf en pige.
Han fik selv en stor familie på otte børn, heraf vores farmor som den ældste af
kun to piger. Den anden pige døde ung. Piger var en mangelvare i den gren af
familien, både i tidligere og senere generationer!
Christian Hansen var allerede gift o havde børn, da han
deltog i krigen i 1864. Han gik en hædersgave i 1914, 50 aret for sin
deltagelse. Den var på 100 kr. årligt, så længe han levede. Han døde samme år!
Han har sikkert også haft en hædersmedalje — det kunne man søge om i l87Oerne.
Vores morforældres familie:
De første som kommer til Vamdrup er Jacob og Frederikke, der
køber Vamdrupgaard o. 1887. De kom fra København hvor de havde boet nogle få år
og sikkert havde fået opbygget en grosserervirksomhed, som er gået så godt, at
der blev råd til at købe den temmelig store gård i Vamdrup.
På den tid har de allerede en stor familie — det syvende
barn, Sofie, bliver født i 1887 i Vamdrup og der kommer tre mere i de kommende
år. Deres ældste barn, Jenny Harriet, døde knap tre år gammel, tilsyneladende
ved en ulykke og vores morfar, Thomas er herefter den ældste.
Familien bor på gården tit o. 1903 og inden den bliver
solgt, har de givet et stykke jord til byen, som skal blive tit anlægget
Frederikkelund som ligger i nærheden af et andet anlæg, Margrethelund på
området ned til Bønstrup Sø.
Trap Danmark, 1960 anfører følgende:
Kjeld Jakobsen Side 1 4. december 2001
Vamdrupgård (også kaldet Vamdrup Hovgård) er en gl.
hovedgård, Ciawes Rutze i Wamdorppe nævnes 1460 og 1473. 0. 1513 blev den vist
sa. m. Vamdrup ml. af Ebbe Andersen (Ulfeld) solgt til kong Hans, som s.å.
forlenede niøllen til Claus Johansen (Lindenov?), mens gden sen. tilhørte
kansler Wolfgang v. Utenhof (død 1542), der 1538 fik fri birkeret til den og
solgte den 1539. Hans søn mageskiftede til Frederik II for Trøjborg. Kongen
opholdt sig flere gange på V., således 1584 og 1587)
Gården ligger omgivet af lavninger n.f. Vamdrup by. Den
gamle hovedbygning, der lå på et voldsted, se ndf. har bl.a. bestået af et to
stokværk højt hus m. karnap, mdr, til beboelse for et kgl. jagtselskab, samt
forsk. andre bygninger. Det store hus blev nedbrudt efter kgl befaling i 1607
og materialerne ført til Hindsgavl, hvor kongen ville bygge “et godt hus”.
Ladegården, der lå udenfor gravene, blev imidlertid sat i stand, og hertil
flyttedes beboelsen.. Gården brændte 1694 og 1749.... Bygn. der tidl. var
stråtækt, er nu teglhængt; den synes opf. i 1800 tallets første del.
Det anføres endvidere at gården på et tidspunkt indtil 1804
var forenet med østerbygaard. Vamdrupgaard blev solgt til murermester Chr.
Jacobsen, Kbh., som i 1889 solgte den videre til gross. Jacob Nielsen, fra hvem
den (19 tdr. hartkorn) 1904 for 122.000 kr. kom til J. C. Jacobsen til
Drenderup, som frasolgte en del afj orden
I Vamdrupgaards have findes et velbevaret voidsted,
bestående af en lav, firesidet borgholm omgivet af grave. Voldstedet synes at
stamme fra Renæssancen.
Vamdrup Lystanlæg gennem 25 Aar ved pens. Toldkontrollør A.
Thorup-Jensen, udgivet af Grænsesognenes Annonceblad 1918:
I dette lille skrift på 15 sider beskrives, hvordan ideen
opstår til først en plantage ved Bønstrup sø, Margrethelund, og dernæst
anlægget Frederikkelund.
Vamdrup Station blev åbnet den 1. november 1866 og dermed
blev grunden lagt til Vamdrup stationsby, men først i 1893 bragtes det på bane
at tilvejebringe et lystanlæg i byens umiddelbare nærhed og væsentlig på
initiativ af postmester A. R. Hauerbach.
Det var tanken at tegne aktier for at anlægge plantage på
enten en 4 tdr. land stor parcel eller på en 7 tdr, land stor parcel. Der var
imidlertid ikke tilstrækkelig tilslutning hertil.
Herefter tilbød hotelejer H. P. Boysen at overlade byen et
stykke jord bagved Boysens Hotel og det blev tilplantet i foråret 1894.
Der var imidlertid stor interesse for en plantage ved søen
og det fik efter et borgermøde grosserer Jacob Nielsen til at tilbyde at skænke
4 tdr. land af Vamdrupgaards jorder ved Bønstrup Sø til beplantning.
Af statutter for Margrethelund, som fik navn efter hotelejer
Boysens hustru, fremgår at et udvalg skal påtage sig vedligeholdelsen og at
anlægget til evige tider skal være offentligt. Adgangens sker ved Plantagegade.
Vedr. Frederikkelund, opkaldt efter Jacob Nielsens hustru, blev jordstykket
overdraget ved en gavekontrakt imellem proprietær J. Nielsen afVamdrupgaard som
giver og forskønnelsesselskabet Frederikkelund af Vamdrup som modtager.
Gavekontrakten er dateret den 12. december 1893.
Der viste sig imidlertid problemer ved at frigøre
grundstykket for de hæftelser, som påvilede Vamdrupgård i forhold til tidligere
ejere, det schimmelmannske fideikommis og en forhenværende proprietær.
Førstnævnte accepterede efter nogen forhandling, men sidst nævnte ønskede ikke
at give samtykke, hverken som selvskyldnerkautionist eller som
anden-prioritetshaver i Vamdrupgaard.
11903 solgte Jacob Nielsen gården. 11906 udgik den nævnte
proprietær som selvskylderkautionist og samme år kom Jacob Nielsen i besiddelse
af hans anden-prioritetsobligation. Efter nogen tøven fra den nye ejers side,
blev gavekontrakten så påtegnet nye bemærkninger, hvorefter overdragelsen kunne
tinglyses. Der skulle nu skaffes flere midler til beplantning og til et badehus
ved søen i 1906.
Badehuset måttte opgives p.g.a. megen hærværk, men der blev
bygget en bådebro. Året efter blev der vedtaget en sammenslutning med
Margrethelund efter at grosserer Jacob Nielsen umiddelbart forinden var optaget
af selskabet som æresmedlem. Det hedder nu samlet Forskønnelsesselskabet
Frederikkelund i Vamdrup.
Kjeld Jakobsen Side 2 4. december 2001
/mPård (også kaldet Vamdrup Hovgård) er en gi. hovedgård,
Clawes Rutze i Wamdorppe nævnes 1460 og 1473. 0. 1513 blev den vist sa. m.
Vamdrup ml. af Ebbe Andersen (Ulfeld) solgt til kong Hans, som s.å. forlenede
møllen til Claus Johansen (Lindenov?), mens gden sen. tilhørte kansler Wolfgang
v. Utenhof (død 1542), der 1538 fik fri birkeret til den og solgte den 1539.
Hans søn mageskiftede til Frederik II for Trøjborg. Kongen opholdt sig flere
gange på V.,
således 1584 og 1587)
/ Gården ligger omgivet af lavninger n.f. Vamdrup by. Den
gamle hovedbygning, der lå på et voldsted, se ndf. har bl.a. bestået af et to
stokværk højt hus m. kamap, mdr, til beboelse for et kgl. jagtselskab, samt
forsk. andre bygninger. Det
store hus blev nedbrudt efter kgl befaling i 1607 og
materialerne ført til Hindsgavl, hvor kongen ville bygge “et godt hus”.
Ladegården, der lå udenfor gravene, blev imidlertid sat i stand, og hertil
flyttedes beboelsen.. Gården brængte 1694 og 1749.... Bygn. der tidl, var
stråtækt, er nu teglhængt; den synes opf. i 1800 tallets første del.
Det anføres endvidere at gården på et tidspunkt indtil 1804
var forenet med Osterbygaard.
Vamdrupgaard blev solgt til murermester Chr. Jacobsen, Kbh.,
som i 1889 solgte den videre til gross. Jacob Nielsen, fra hvem den (19 tdr.
hartkom) 1904 for 122.000 kr. kom til J. C. Jacobsen til Drenderup, som
frasolgte en del afjorden I Vamdrupgaards have findes et velbevaret voldsted,
bestående af en lav, firesidet borgholm omgivet af grave. Voldstedet synes at
stamme fra Renæssancen.
Jacob og Frederikke har truffet hinanden i Aalborg og blev
gift i 1874 i Budolfi Domkirke. Han var da udlært købmand i byen; de bosætter
sig i Algade og deres fem ældste børn er født her.
Jacob døde i 1922 75 r gl., idet han er født i 1847 i
Meilhede, Gøttrup sogn nær Fjerritslev som nr. 2 af fem børn.
Forældrene er Niels Jacobsen og Kirsten Andersdatter, gift
med hinanden i 1844. Ved folketælling i 1845 betegnes Niels som grdfæster og
daglejer, mens han senere kaldes husmand og tømrer. Han er født i Underline,
Lerup sogn tæt ved Jammerbugten. Ved hans død i 1882 bor han p aftægt hos en
gårdmand.
Kirsten Andersdatter er født i 1815 p garden Studsgaard i
Kettrup sogn som den ældste af 8 søskende, hvoraf i det mindste en rejste til
USA.
Mejlhede er såvel en betegnelse for et område som en gård,
som ligger p Bygholmvejlevej 382 i Gøttrup Vrimme. Den oplysning har jeg fra
Lis Jensen, Fjerritslev, som er en slægtning, jeg har fået kontakt med (hun
stammer fra en søster til Anders Christensen Studsgaard, Kirsten Andersdatters
far).
Frederikke er født og opvokset i Aalborg og blev omkring 80
r gI. Hun er døbt Rasmine Frederikke Rasmussen i 1853 i Budolfi domkirke. Af
kirkebogen kan jeg se, at familien boede i Gravensgade. Folketællingen viser,
at det i 1860 er i nr. 118, mens nummeret i 1880 og 1890 er Gravensgade 17.
Måske er det samme hus, blot har gaden fået andre numre, idet der ikke findes
lave numre ved den tidlige tælling.
Frederikkes forældre er Thomas Rasmussen, som kaldes
Felbereder i de første r, senere læderhandler. Måske har de haft en forretning
i ejendommen, som de selv ejer. Frederikkes mor er Sophia Dorthea Ryberg, som i
1890 er enke og bor alene i huset p 2. Sal.
Sønnerne Sofus og Karl kaldes henholdsvis Felbereder og
Guldsmed. Thomas stammer ifølge folketællingen fra Horsens, hvor jeg fandt to
af samme navn omkring 1822-23. Her m man s foretage et valg af den mest sand-
synlige. Der er en smule tvivl her, men den anden har et tilnavn, s han er ikke
sandsynlig. En ledetrd er opkaldstraditionen, hvorefter ældste søn skal
opkaldes efter farfaderen og ældste datter efter farmor eller mormor. Den
Kjeld Jakobsen Side 3 4. december 2001
ældste datter er Rasmine, men det næste barn har ikke nogle
af navnene, s
/ her m undersøges videre.
/ Hans kone Sophia stammer fra Randers og er født i 1822 som
ældste datter af
/ Jeppe Pedersen Ryberg og Fredericke Hansdatter. Heller
ikke herfra / gives opkald til sønnerne, mens Rasmine Frederikke jo opkaldes
efter såvel
farmor som mormor. Jeppe skulle efter kirkebogen være
træskomand i Randers.
Han bliver tidligt enkemand, idet Fredericke dør 40 r gl.,
da Sophia er 11 r gl. fremgår det af kirkebogen. Hun begraves vist p
fattigkirkegrden, maske skulle der betales for at ligge p den almindelige?
Det ser ikke umiddelbart ud til at han gifter sig igen. Han
dør 25 r senere i 1858 — der st& lakonisk som dødsrsag: fattigdom. Af
folketælling i 1845 fremgår, at der er en daglejer, Jep Ryberg af samme alder,
som bor i et baghus i Staldgrdsgade og er født i Hjørring amt. Ved to senere
folketællinger bor han ikke der.
Jeg har søgt hans fødsel i Hellum og Hellevad sogne, fordi
det opgivne sted, Hellem, ikke findes p kortet, men sporet ender blindt.
Frederickes fødested har jeg heller ikke kunnet finde.
G& vi nu en generation længere tilbage, finder vi, at
Thomas’s forældre, som ved hans db hedder Rasmus Thomassen og Petrine Kjestine
Høst, i folketællingen kaldes Rasmus Thomsen og Petrine Kjestine Hvit, født i
henholdsvis Glud sogn og Skanderborg.
De n&de at f to sønner, Jens i 1820 og Thomas den 9.
august 1823, inden de blev trolovet to dage efter barnedben, nemlig den 17.
august — og viet den 31. oktober 1823. Rasmus er arbejdsmand og 18 r ældre end
Petrine, men hun dør 60 r gI. i 1852 og han nogle måneder efter, samme r som
Thomas bliver gift i Aalborg.
Petrines familie har jeg ikke kunnet finde i Skanderborg,
men Rasmus Thomassen er døbt 2. pinsedag 1781 i Glud kirke som søn af Thomas
Andreasen og Maren Jørgensdatter. Det er deres femte barn, s de kender turen!
Jeg vil gætte L at han er opkaldt efter sin oldefar, idet farfaderen (f. i
1702) hedder Andreas Rasmussen.
Thomas er træskomager. 20 r senere kan vi af folketællingen
se, at de bor p aftægt hos en datter i Nørby, Glud sogn. De er sikkert blevet
boende i deres ejendom, og en svigersøn er flyttet ind.
Her møder vi nok navnet Thomas for første gang.
Sofus Thomas Jakob, vores morfar, er født i Aalborg og er
sikkert opkaldt efter sin morfar. Han blev konfirmeret den 2. April 1893 i
Vamdrup og fr en bedre bedømmelse end de fleste, nemlig mg+ i kundskab og mg i
opførsel.
Thomas og Maren kan have truffet hinanden omkring 1902 eller
1903, da hun
kommer til Vamdrup, 20 r gl. De bliver gift d. 16. Juli 1903
og bliver boende i
byen til Ca. 1918.
Kjeld Jakobsen Side 4 4. december 2001
Maren er vokset op hos sine morforældre i Koelbjerg i
Vissenbjerg sogn, / da hendes mor, Rasmine Esther Pedersen ikke blev gift med
faderen,
/ skomagersvend Hans Peder Nielsen i Koelbjerg.
/ Esther blev siden gift med en bygmester fra Odense, Chri
.., og flyttede til Faaborg. Han levede der til 1941, hvor Jytte har fundet ham
i kirkebogen p Landsarkivet i Odense. Jeg ved endnu ikke, hvor længe Esther
levede.
Her i Koelbjerg mellem Middelfart og Odense, hvor Rasmine
Esther blev født, fandtes den først kendte dansker fra Maglemosetiden, en
periode efter en klimaændring fra o. 9500 f. Kr., da klimaet ændredes sig fra
Istid til tempereret klima.
Museumsinspektør Jørgen Jensen, Nationalmuseet har netop
udgivet det første af fire bind om Danmarks oldtid. Den omtales i Politiken d.
20. oktober 2001:
Det er fra denne civilisation, vi har den først kendte
dansker. Hun var kvinde og blev fundet i 1941 i en mose ved Koelbjerg nær
Vissenbjerg på Fyn. Hun er sandsynligvis druknet, for hun blev fundet på
omkring tre meters dybde. Knoglerne kan ved hjælp af den såkaldte kulstof
14-metode dateres til Ca. 8000 f. Kr.
Hvordan så hun så ud? At dømme efter lårbenet var den ca. 25
årige kvinde kun 155 cm høj. Hun have kraftige øjenbrynsbuer, brede kindben og
et fremspringende mundparti med stærkt udviklede tyggemuskler og slidte tænder.
Hun var kødspiser - og havde haft runde kinder. Men vi kender ikke hendes
hårfarve, og vi får aldrig noget at vide om hendes tanker.
Først omkring år 4000 slog agerbruget igennem og skabte en
af de største og mest afgørende forandringer i danskernes historie.
Til sammenligning er Grauballemanden dateret til år 55 e.
Kr.
og Egtvedpigen til ældre bronzealder 2000-1000 f. Kr.
Lokalarkivet i Vissenbjerg oplyser d. 23/11 2001 at der er
tvivl om nævnte gamle danskers køn, idet man afventer en DNA analyse for at få
dette fastslået. Nogle knogler har været sendt til Stuttgart, men er blevet
borte! Nu prøver Nationalmuseet.
Det oplyses endvidere, at knoglerne fra 1941 blev fundet i
en mose af nogle drenge, som smed de fleste knogler på en vogn og senere solgte
dem til Benmanden, mens kraniet kom med hjem og stod i spisekammeret, indtil en
museumsmand fra Odense kom til. Han fandt flere knogler i mosen og noget
tørvemasse, så man har kunnet aldersbestemme dem til at være Nordens ældste
knoglefund.
En avisartikel fra 4. september 1966 viser et billede af
Rytterskolen i Koelbjerg, som da er 245 år gI. Endnu til 1924 var der skole
her, men da den nedlagt og købt af forstander A. .1. Sørensen og hans hustru
Maren, som omdannede den til et plejehjem for børn. Fra 1933 fik man kontrakt
med Åndssvageforsorgen, hvorefter skolen blev plejehjem for evnesvage, først
for piger, men efter Maren Sørensens død evnesvage drenge og mænd. Det blev
drevet videre af sønnen, Henry Sørensen fra 1942 til 1960, hvor kontrakten blev
opsagt og stedet blev omdannet til ferie- og rekreationshjem.
Rytterskoler blev oprettet af Frederik den 4 med ialt 240
skoler over hele landet. Skolerne blev indviet på kongens 50 års fødselsdag den
11. oktober 1721. Når Koelbjerg fik en rytterskole, skyldtes det, at den
nærliggende herregård Grøftebjerg i sin tid var krongods og ryttergods.
Skolen havde over indgangsdøren en sandstenstavle med
kongens kronede navnetræk og en latinsk indskrift. Sandstenstavlen fandtes
tilsvarende på alle skoler. Den blev i 1925 flyttet til en nybygget skole i
Koelbjerg og siden til Vissenbjerg skole, hvor den er muret ind i en væg.
Skolerne skal være nærmere beskrevet i L. Kock: Den danske
lands nyskoles historie til 1848. Der var tyve skoler på Fyn, som alle var ens
i ydre og indre indretning. Skolen findes ved at køre fra hovedvej 1 gennem
Koelbjerg hvor den dukker op på højre side af vejen.
Thomas plejede at drille bedstemor med Vissenbjerg røverne -
og det er ganske vist, at der har været nogle engang. Dels i nyere tid: der var
en falskmønterbande i nabosognet, Ubberud, under ledelse af uRokkedrejeren med
forgreninger til Vissenbjerg, idet sognefoged Mads Madsen som var i
pengeforlegenhed, tilbød sin gård til falskmønterværksted. De blev afsløret i
1819 og kom i tugthus.
Men i tidligere århundreder havde der iflg. folkesagnet
været røverbander, som bl.a. flere forfattere har digtet videre på.
Kjeld Jakobsen Side 5 4. december 2001
Det omtales i en bog af Henning Nielsen: Det fynske Itri, en
historisk-topografisk beskrivelse af Vissenbjerg sogn. I romanen 0. T. hentyder
H. C. Andersen til fälskmønterbanden ved at kalde stedet en slags “Itri”, som
er et sted i det neapolitanske mellem Rom og Neapel, der var kendt for sine
røvere.
Esthers far er Peder Christian Christensen, født i 1831 i
Faaborg. Ifølge folketælling er han smed og købmand i Koelbjerg, hvortil
familien er kommet omkring 1861 og levede resten af deres liv, senest i
Tingvad, som måske er navnet på en gård.
Esthers mor er Karen Jensen, født i 1836 i Hundtofte,
Stenstrup sogn nord for Svendborg. Jytte har fundet hendes død i 1911.
Der blev født mange børn i hjemmet hos Peder og Karen, men
der blev også plads til Esthers barn, da Maren blev født i 1882. Kort forinden
var deres næstyngste barn, Maren Kristine, død 3 år gI. og det var da
naturligt, at kalde Esthers datter op efter hende, så derfor hedder vores
mormor Maren Kristine. Esther er den tredje i børneflokken, født i 1864. Hun
blev konfirmeret i 1878, 1. søndag efter påske, på aldersdispensation, da hun
ikke var fyldt 14 år. Hun fik en pæn bedømmelse: mg i kundskab mg+ i opførsel.
Oftest var man dengang endnu ældre ved konfirmationen, men
måske skulle hun ud at tjene lige efter 1. April, hvor skolen dengang sluttede.
Jeg har i hvert fald ikke fundet hende hjemmeboende ved folketællingen i 1880,
da flere søskende stadig bor hjemme, blandt disse også storesøsteren Anne
Johanne, der også bor hjemme i 1890. Noget tyder på, at Anne Johanne må have
været psykisk handicappet, da folketællingen dels nævner, at hun i 1890 er
under fattigforsørgelse, dels medtager hende under rubrikken “uden
forstandsevner og idioter”, hvilket vel har været den tids udtryk for et
psykisk handicap. Hvad der bliver af hende efter den tid, ved vi ikke, men
landsbyerne havde nogle gange et “hospital” eller et fattighus.
Peder er som nævnt født i Faaborg i 1831. Hans mor er Anna
Johanne Christensdatter, som fødte Peder udenfor ægteskab. Det har været svært
at finde hendes aner bagud. Ifølge kirkebogen fik hun barn i Faaborg med fhv.
gårdbestyrer Georg Frederik Schott. Kirkebogen skriver ugift fruentimmer —
denne måske lidet flatterende betegnelse antyder nogle gange, at en kvinde
tidligere har fået et barn.
Jeg fandt umiddelbart ikke Anna Johanne i Faaborg. Hun
opholdt sig ifølge folketællingen i 1860 hos sin søn i Koelbjerg, hvor
fødestedet var oplyst, men vanskeligt at læse. Der stod også, at hun var gift.
Efterhånden som mine evner til at læse gotisk blev forbedret, fandt jeg ud af,
at hun måtte være født i Lunde sogn i nærheden af Stenstrup — og ganske
rigtigt! Her er hun født og herfra kan man følge hende flytte frem og tilbage
mellem Lunde og Faaborg i tilgangs- og afgangslister. Det er sider i kirkebogen
— den tids folkeregister — som præsten skulle føre. Her skriver han i 1822:
bondepi9e, 18 år, rejst til Svendborg, men jeg finder hende ikke umiddelbart
indskrevet i Svendborg. I Faaborg står der således den 1. November 1835:
bortrejst til LundeStenstrup sogn, “flere uægte børn”. Hun var i februar 1834
tjenestepige hos en guldsmed på adressen Torvet 62 i Faaborg.
Kjeld Jakobsen Side 6 4. december 2001
I 1837 vender Anna Johanne tilbage til Faaborg — i skudsmlet
oplyses, at hun
/ har to uægte børn. Jeg har forgæves søgt efter det ældste
af disse to børn,
/ maske har Anna Johanne også boet i Svendborg i sine unge
/ Folketællingen 1840 er desværre bortkommet for flere byer,
herunder også Faaborg, s vi kan ikke se, om Anna Johanne bor i byen, men hun er
blevet
gift i 1839 med sadelmagersvend Anders Lund Hintzberg, 23 r,
begge “tjenende i byen”.
Jeg har ved et tilfælde fundet Anders Hintzberg i Haarby
sogn, hvor han bliver udlagt som barnefader til et barn4. december 2001, som en
enke fra Ærøskøbing føder i 1851!
Hvad der bliver af Anna Johanne i de kommende r, ved jeg
ikke. Kun at hun 56 & gI. bor hos sin søn i 1860 og i øvrigt giver navn til
den ældste datter.
Peders far har jeg ikke fundet mere om i Faaborg, men en
efterlysning bragte en Georg Frederik Schiøtt for dagen, født også i 1804, i
Assens som søn af en branddirektør. Han blev uddannet som købmand og jeg fandt
hans bryllup mange r senere i Odense 40 r gI. Men det er usikkert, om det
virkelig er den samme mand.
Gr vi en generation tilbage i Lunde sogn, hedder Anna
Johannes forældre Christen Jeppesen og Anne Cathrine Ulriksdatter. De er begge
fra Høje, en samling huse i sognet. Christen er ifølge folketællingen husmand
og daglejer, dvs, ejendommen har været s lille, at htn har måttet supplere
indkomsten ved arbejde maske p et af de store godser i nærheden. Christen er
selv opvokset i Høje, blev født i 1773 og døde 70 r senere i 1843 — ifølge
folketællingen 1840 boede han og Anne Cathrine p aftægt hos deres ældste søn,
Jeppe, som sikkert har overtaget ejendommen imellem 1835 og 1840. De blev gift
i 1802. Forloverne ved brylluppet underskriver med deres forbogstaver, hvilket
kan tolkes sådan, at de ikke havde lært at skrive.
Deres første barn, Anna Johanne, døde kort efter fødslen, s
da næste datter bliver født i 1804, opkaldes hun efter traditionen efter hende.
Anna var farmoderens navn, Johanne var mormoderens.
Anne Cathrine var født i Svendborg i 1781 og var 81 r gi.,
da hun døde i hjemmet hos sønnen Jeppe 19 r efter sin mand. Hun betegnes som
almisselem og ikke aftægtskone, maske har de været nødt til at søge hjælp hos
kommunen.
Fattigdom var der også hos hendes forældre i Svendborg p
deres gamle dage. Faderen, Ulrik Larsen Koefoed, havde været gift flere gange.
Det ser man af folketællingen i 1787, hvor han er 61 r gl. og betegnes som
“postkarl, nu krøbling, fr almisse”. Der er to sønner fra 1. Ægteskab, en
skomagersvend og en skrædersvend. Han døde i 1796, da er Anne Cathrine 15 r gI.
Moderen, Johanne Hansdatter, kaldes Spinder. Hun døde i 1811
i Svendborg,
Kjeld Jakobsen Side 7 4. december 2001
Jeg har kontakt med en mand (Henry Madsen) i Odense, som
nedstammer fra deres 3. Barn, Jeppe Christensen. Han arbejder p at finde endnu
ældre slægtled i Svendborg.
Begge Rasmine Esthers forældre kommer fra denne egn, idet
hendes mor, Karen Jensen, er født i 1836 i Hundtofte, Stenstrup sogn som datter
af Jens Nielsen og Ane Hansdatter. Hun er deres tredje eller fjerde barn. Det
er usikkert, fordi de muligvis fik tvillinger som de første, en dreng og en
pige, mens de boede i Svendborg. Drengen har jeg ikke kunnet finde siden, og
pigen betegnes ved en senere folketælling som “fjollet fra fødslen”, tidens
udtryk for et psykisk handicap. Børnene kan jo være født for tidligt eller
skadede ved fødslen.
Jens betegnes som husmand og daglejer. Han er født i 1809 p
Hundtofte Mark og døde i Løgeskov i 1883. I 1845 boede familien hos hans
forældre, Niels Rasmussen og Karen Jensdatter, idet disse st& som husejere.
Ane skal være født i Trolleborg, dvs. Brahetrolleborg sogn, men jeg har endnu
ikke kunnet spore hende.
Kjeld Jakobsen Side 8 4. december 2001
Media Title | Slægtshistorie |
Ejer/Kilde | Kjeld Jakobsen |
Knyttet til | Kjeld Jacobsen |
Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.